Mandag Morgen: Nordsjællandsk kommune skaber globalt nybrud

Gribskov åbner sine skoler, børnehaver og specialinstitutioner for forskere, så de kan finde de metoder med størst effekt for udsatte børn og forældre. Det nye samarbejde er formentlig det første af sin art i verden og har store perspektiver. (Mandag Morgen)

Et langsigtet, strategisk samarbejde er den 30. maj blevet indgået mellem TrygFondens Børneforskningscenter og Gribskov Kommune, og det er ud fra rækkevidden og omfanget et af de første af sin art. Mandag Morgen er dykket nærmere ned i, hvad samarbejdet går ud på og har indhentet kommentarer fra henholdsvis borgmesteren og direktøren for børneområdet i Gribskov Kommune, mens Simon Calmar Andersen, der er professor og konstitueret centerchef for TrygFondens Børneforskningscenter, siger følgende: ”Samarbejdet passer godt ind i vores dagsorden om at give et bedre forskningsmæssigt grundlag for at politikudvikle. Vi kan hjælpe til at bruge pengene bedst muligt på de områder med størst effekt og hjælpe de grupper af børn, som vi stadig her i Danmark har svært ved at løfte lige så meget som de mere velstillede børn”.

Nyhedsarkiv