Vi lærer sprog - i børnehaven

Med "Vi lærer sprog" har dagtilbuddet fået et evidensbaseret pædagogisk værktøj til at understøtte børns tidlige sprogtilegnelse. Formålet er at klæde det pædagogiske personale på til at arbejde systematisk med sprogtilegnelse i børnehaven, som en forebyggende indsats for senere sprogvanskeligheder. Der arbejdes med alle børn og ikke kun dem, som allerede udviser tegn på sprogvanskeligheder.

Værktøjet er udviklet og afprøvet i danske børnehaver og er designet, så det er nemt at anvende. "Vi lærer sprog" kombinerer en systematisk tilgang til tidlig sprogudvikling for de 3-5 årige børn, med et 20-ugers aktivitetsforløb med alderssvarende læringsaktiviteter to gange om ugen i 30 minutter.

Der arbejdes med fire læringsområder, som i international forskning har vist sig at være særligt vigtige for børns sprogtilegnelse: førskriftssprog, ordforråd, lydlig opmærksomhed og narrative kompetencer.

Her linkes til to forskellige værktøjer til at arbejde med de fire læringsområder for børn i børnehavealderen, nemlig SPELL (værktøjer) og Fart på sproget (værktøjer). Alle materialer og vejledninger kan frit downloades og benyttes.

I to store forskningsundersøgelser er der fundet positive effekter af både SPELL (projektside) og Fart på sproget (projektside).

Om Vi lærer sprog

"Vi lærer sprog" er en systematisk tilgang til tidlig sprogudvikling for børn i 3-5 års alderen, som arbejder med at understøtte tilegnelsen af tidlige sprogkundskaber gennem dialog og understøttende interaktioner mellem børn og pædagoger. Indsatsen bygger på international forskning og er udvikling og afprøvet i en dansk kontekst i forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget, i 2012-15.

Forskning viser, at det kan få negative konsekvenser barnets dets tidlige udvikling, trivsel og senere livsmuligheder, hvis det ikke udvikler et godt sprogkundskab tidligt i livet. Personlige, sociale, kognitive og sproglige kompetencer grundlægges tidligt i livet og spiller en stor rolle for tilegnelsen af ny læring. Samtidig er barndommen det tidspunkt, hvor det er allernemmest at understøtte udviklingen. Hvis vigtige år af børns udvikling tabes på gulvet, er det svært at indhente dem senere.

Børn lærer og udvikler nye kompetencer gennem leg, eksploration og samvær med andre børn og især voksne. Men det er ikke ensbetydende med, at alle børn på egen hånd lærer det, de har brug for og som gør det muligt for dem at deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og den verden, de er en del af, hvis der ikke skabes gode rammer for barnets leg.

Når læringsmiljøet forbedres, lærer alle børn hurtigt. Det viser resultaterne fra forskningsprojekter SPELL og Fart på Sproget, der er udført af professor Dorthe Bleses og hendes kolleger. I den 20-ugers periode, som indsatsen blev implementeret, lærte børnene ligeså meget, som det børn i andre børnehaver ville lære på 9 måneder. Børn med forældre, som ikke selv har en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve, har størst behov for indsatsen og havde lige så meget gavn af de forbedrede læringsmiljøer som andre børn.

"Vi lærer sprog" er designet, så det er nemt at anvende. "Vi lærer sprog" består af 40 aktivitetsforløb, der præsenteres i en klar rækkefølge og i et let tilgængeligt sprog. Der skal gennemføres to aktivitetsforløb om ugen over 20 uger. "Vi lærer sprog" gennemføres i små grupper, hvor én pædagog arbejder med en mindre gruppe børn. Hvert aktivitetsforløb tager ca. 30 minutter at gennemføre.

"Vi lærer sprog" er udviklet til at være et supplement til og ikke en erstatning for andre pædagogiske metoder til at understøtte børns sprogtilegnelse.

De fire kompetenceområder

I "Vi lærer sprog" arbejdes med fire eksplicitte og faste læringsmål, som i international forskning har vist sig at være særlig vigtigt for børns sprogtilegnelse: førskriftssprog, ordforråd, lydlig opmærksomhed og narrative kompetencer.

Læringsmålene bliver gradvist sværere over de 20 uger. Det første læringsmål er altid baseret på kompetencer, de fleste børn først tilegner sig, således at de sproglige kompetencer kan bygges op ”fra bunden”. Samtidig styrkes børnenes muligheder for indlæring ved at hvert enkelt aktivitet gentages over de 20 uger, så barnet har den bedste mulighed for at tilegne sig hvert af de fire læringsmålene.

Skriftsprogskoncepter omhandler børns viden og bevidsthed om skriftsprogskonventioner (fx at man på dansk læser fra venstre mod højre, oppefra og ned), bogkon­cepter (at bøger har forsider, er skrevet af en forfatter, består af en tekst osv.) og kendskab til ord og begreber, der handler om læsning og skrivning (begreber som at læse, at skrive, at stave, bogstaver mm). Viden om skriftsprogskoncepter omfatter også kendskab til bogstaver i alfabetet. Børn der ved skolestart er bevidste om og har en viden om skriftsprogskoncepter, herunder om det alfabetiske princip, har nemmere ved at lære at læse i skolen. 

Læringsmål for skriftsprogskoncepter

1.      At forstå at skrevne ord bærer betydning og forstå forskellen på billeder og ord

2.      At forstå at man på dansk læser fra venstre mod højre og oppe fra og ned

3.      At kunne benævne nogle store bogstaver, fx i eget navn

4.      At forstå og bruge nye ord der har med bøger at gøre (fx tegner, forfatter, forside og titel) og skrift (fx ord, bogstav, stave, læse, skrive)

5.      At forstå forskellen på ord og bogstaver

6.      At kunne genkende nogle ord der ses hyppigt i omgivelserne

Ordforråd refererer til de ord barnet kan sige og forstå. Både størrelsen på ordforrådet (antallet af ord som barnet kan sige og forstå) og dybden af ordforrådet (graden af viden omkring det enkelte ords betyd­ning) er afgørende for barnets sprogtilegnelse. Amerikanske undersøgelser peger på, at børn ved fireårsalderen bør have et receptivt ordforråd på omkring 3.000 ord og et produktivt ordforråd på omkring 2.000 ord. Der har ikke været tilsvarende undersøgelser af danske børns tilegnelse af ordforråd på dette alderstrin. Størrelsen på ​​ordforrådet hos et barn i dagtilbudsalderen forudsiger bl.a. barnets senere læseforståelse.

Læringsmål for ordforråd

1.      At forstå og bruge mindre typiske navneord (ord for ting), udsagnsord (ord for handlinger), og tillægsord (ord der beskriver ting)

2.      At forstå og bruge nye ord for rumlige begreber (fx over, under, i, på)

3.      At forstå og bruge nye ord der har med tid at gøre (fx først, bagefter, så, mens, til sidst)

4.      At kunne tale om nye ords betydning (fx hvordan nogle ord kan have mere end en betydning)

5.      At forstå og bruge nye ord der har med følelser at gøre (fx flov, bekymret, forbavset, glad)

6.      At forstå og bruge nye ord for tankeprocesser (fx tro, drømme, forestille sig, mene, huske)

Lydlig opmærksomhed handler om barnets opmærksomhed på og evne til at bearbejde lydlige størrelser på forskellige niveauer (ord, stavelser og enkeltlyde). Børn lærer først at blive opmærksomme på og bearbejde sprogets største enheder (ord), og først derefter kan de lære at blive opmærksomme på og bearbejde sprogets mindste enheder (enkeltlyde). I løbet af dagtilbudsalderen øges barnets opmærksomhed på sprogets lydside. En veludviklet lydlig opmærksomhed er en for­udsætning for at kunne lære at læse og skrive. Børn der starter i skolen med en veludviklet lydlig opmærksomhed, har nemmere ved at lære det alfabetiske princip som er grundlaget for læsning, end børn der møder skolen med en mindre udviklet lydlig opmærksomhed.

Læringsmål for lydlig opmærksomhed 

1.      At kunne høre når to ord rimer

2.      At kunne opdele ord i mindre dele, og sætte ord sammen af mindre dele

3.      At kunne høre når to ord begynder med samme lyd

4.      At kunne finde på ord der rimer

5.      At kunne finde og sige et ord der begynder med en bestemt lyd

Narrative kompetencer omfatter barnets færdigheder mht. at fortælle både personlige og fiktive historier, og netop disse færdigheder udvikler sig hastigt frem mod skolestart. At kunne fortælle en historie kræver et godt ordforråd, gode grammatiske kompetencer, og viden om hvordan man bruger sproget. Det at kunne fortælle om en personlig oplevelse, fx at barnet har været ved stranden og bade, er et af de første eksempler på at barnet kan anvende sproget mere ”dekontekstualiseret” (dvs. løsrevet fra ”her og nu”). Det er en forudsætning for at kunne lære i skolen, at barnet kan bruge sproget dekontekstualiseret. Det er selvsagt også vigtigt for barnet at have gode narrative kompetencer i dagtilbuddet, så barnet kan relatere begivenheder til hinanden, dele tanker og ideer med andre og forstå forskellige typer af historier.

Læringsmål for narrative kompetencer

1.      At kunne finde og beskrive personer og omgivelser i en historie

2.      At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie

3.      At kunne sætte mindst tre begivenheder i en historie i den tidsmæssige rigtige rækkefølge

4.      At kunne fortælle en historie selv med personer og omgivelser

5.      At kunne fortælle en historie selv med en klar start, midte og slutning

6.      At kunne fortælle om følelser, tanker, eller oplevelser i en historie som er præcis og forståelig

Det pædagogiske værktøj

"Vi lærer sprog" bygger på fem pædagogiske værktøjer, som skal sikre, at indsatsen implementeres systematisk og med stor effekt for alle børn. 

En systematisk og eksplicit (målrettet) tilgang. Systematisk henviser til at materialet følger den måde børn lærer sprog på. Forskning viser nemlig at kompetencer (herunder sproglige kompetencer) bygges op ”fra bunden”, dvs. at børn tilegner sig de forskellige sproglige milepæle i en bestemt rækkefølge og at ny læring bygger ovenpå det barnet allerede kan. Derfor er det vigtigt, at børn præsenteres for sproglige udfordringer i en rækkefølge der, så vidt muligt, afspejler den naturlige tilegnelse. "Vi lærer sprog" består således af en række aktivitetsforløb med faste læringsmål, der præsenteres for børnene i en rækkefølge, hvor der startes med ”nemme” læringsmål og hvor sværhedsgraden stiger som indsatsen skrider frem. Eksplicit eller målrettet betyder desuden, at barnets opmærksomhed rettes mod målet med en bestemt aktivitet for derved at understøtte barnets engagement i læringsprocessen. I "Vi lærer sprog" er det derfor gjort tydeligt for både pædagoger og børn, hvad læringsmålet for hver aktivitet er. Samtidig indeholder aktivitetsbeskrivelserne forslag til hvad pædagogen kan sige til børnene, så de konkrete læringsmål understøttes.

"Vi lærer sprog" er målrettet alle børn, men den systematiske og eksplicitte tilgang er især til gavn for udsatte et- og tosprogede børn.

Gentagelse af læringsmål og læsning af de samme bøger. Gentagelsen af de samme læringsmål mindst tre og op til fem gange i programmet er med til at styrke tilegnelsen af de fire sproglige læringsområder. I "Vi lærer sprog" anvendes 10 forskellige bøger. Hver bog bruges fire gange i løbet af de 20 uger som "Vi lærer sprog"-programmet strækker sig over. Alle børn har brug for gentagne muligheder for at tilegne sig talesproglige kompetencer og læse- og skriveforudsætninger, men de gentagne læringsmuligheder er især vigtige for de børn der er udfordret sprogligt af den ene eller anden årsag.

Differentiering af indsatsen overfor det enkelte barn. Forskning viser, at det enkelte barn har brug for at blive udfordret der, hvor det er rent sprogligt. Det kan være vanskeligt at differentiere sproglæring på tværs af en stor børnegruppe og derfor implementeres aktivitetsforløbene i mindre grupper. Til hvert aktivitetsforløb er der udviklet et redskab, Læringsstigen, som giver konkrete forslag til strategier, der kan anvendes overfor de børn, hvor aktivitetsforløbene enten er for nemme eller for svære. Med disse gør-det-nemmere- og gør-det-sværere-strategier er det muligt at tilpasse indholdet i "Vi lærer sprog" til det enkelte barn i den børnegruppe, der arbejdes med og dermed understøtte læringen hos det enkelte barn.

Evaluering af indsatsen. En vigtig forudsætning for at sprogindsatser har en effekt, er at de gennemføres efter hensigten. Derfor indeholder "Vi lærer sprog" et evalueringsredskab, Aktivitetsnoter, der kan anvendes til at evaluere, hvordan et konkret aktivitetsforløb har fungeret. Aktivitetsnoterne omhandler om de forskellige elementer i et "Vi lærer sprog"-aktivitetsforløb blev anvendt, om det enkelte barn deltog aktivt i forløbet, og om barnet fik udbytte af det. Derudover skal pædagogen angive hvilke læringsstrategier, der blev anvendt overfor det enkelte barn i gruppen. Aktivitetsnoterne danner grundlag for pædagogens refleksion over gennemførelsen af de enkelte aktivitetsforløb og kan derfor samtidig fungere som et redskab til at tilpasse kommende aktivitetsforløb.

Monitorering af barnets sproglige udvikling. Et andet redskab, et Sprogudviklingsskema, skal anvendes til at vurdere barnets læringsmæssige udbytte af aktivitetsforløbene. I Sprogudviklingsskemaet registreres om barnet har nået de konkrete læringsmål i "Vi lærer sprog". Sprogudviklingsskemaet kan derfor hjælpe pædagogen til at få et billede af hvorvidt de enkelte aktivitetsforløb er på et passende niveau for det enkelte barn, eller om barnet har brug for mere hjælp eller større udfordringer.