Skoleskak i matematikundervisningen

                                                                                                                                                                                                             Foto: © Dansk Skoleskak

Skak på skoleskemaet forbedrer danske folkeskoleelevers matematikkompetencer markant. Det viser pilotprojektet Skoleskak i matematikundersvisningen, der undersøger, om de danske folkeskoleelevers matematikkompetencer kan forbedres ved at erstatte én ugentlig matematiklektion med skakundervisning.

Periode:

2013 - 2015.

Målgruppe:

Folkeskoleelever i 1., 2. og 3. klasse.

Antal deltagere:

482 elever fordelt på fem folkeskoler i Aarhus.

Indsats:

Eleverne har gennem en periode på mindre end et skoleår fået erstattet én af deres normalt fire (á 45 minutter) lektioners ugentlige matematikundervisning med skakundervisning. Lektionerne blev baseret på en skakbog udgivet af Dansk Skoleskak og har på alle skolerne været foretaget af den samme matematiklærer, der selv spiller skak til daglig. Eleverne er blevet instrueret i skakbrikkernes bevægelsesmuligheder og har fået stillet en række praktiske matematikinspirerede skakspilsopgaver.

Forskning:

Skolerne har inddelt de deltagende klasser i en skakgruppe og en kontrolgruppe.  Skakgruppen modtog ovennævnte indsats, mens kontrolgruppen fik de sædvanlige fire lektioners undervisning i matematik. Der var ingen målelige forskelle i elevernes matematikevner inden programmet gik i gang og heller ikke i deres forældres uddannelsesniveau eller indkomst, de to grupper imellem.

I starten af og lige efter forsøget har eleverne i begge grupper taget en matematiktest, der skulle afprøve dem i geometri, mønstergenkendelse, talbehandling og basal problemløsning. Ved at sammenholde testresultaterne for elever, der har haft skakundervisning, med elever, der har haft den almindelige undervisning, har det været muligt, efter kontrol for elevernes baggrund, at aflæse effekterne af skakspillet på elevernes matematikevner.

Partnere:

Dansk Skoleskak og Aarhus Kommune.

Resultater:

Skakundervisningen forbedrer elevernes matematikkompetencer markant. Den efterfølgende matematiktest har således vist, at eleverne bliver op til 0,18 standardafvigelse bedre – en effekt, der svarer til en tredjedel skoleårs ekstra matematikundervisning i 3. klasse. Samtidig kan effektstørrelsen opfattes som betydelig, når det holdes for øje, at forsøgets kontrolgruppe i realiteten har haft en almindelig matematiktime mere om ugen.

En nærmere undersøgelse viser derudover, at skakundervisningen forbedrer eleverne i den efterfølgende matematiktest, uanset deres matematiske kompetencer inden forsøget. Og den ugentlige skaklektion gavner i særlig grad drengene, der ellers ofte betragtes som sværere at motivere i skolen. Skakundervisningen ser til gengæld ikke ud til at have nogen særlig effekt for første- og andengenerationsindvandrere, og den har kun en mindre indflydelse på elever, der har en mor uden en kompetencegivende uddannelse.

Projektgruppe

Publikationer

Michael Rosholm, Mai Bjørnskov Mikkelsen og Kamilla Gumede (2017): Your move: The effect of chess on mathematics test scores

I pressen

TV2 News (19.01.2015): Skak er godt for skoleelever

TV2 Østjylland (19.01.2015): Skak på skoleskemaet

TV2 Østjylland (19.01.2015): Forsker: Spil skak i skolen

TV2 Østjylland (19.01.2015): Skak gør børn klogere

TV2 (19.01.2015): Prøv selv: Skak er til at blive klog af

DR Ultra (26.01.2015): Tre ting der gør dig bedre til matematik

Jydske Vestkysten (06.02.2015): Bliv dygtig - spil mere skak

folkeskolen.dk (15.02.2015): SkakMat

Kristeligt Dagblad (20.03.2015): Skoleskak gør børn bedre til matematik

TV2 Nord (12.02.2016): Skoleskak gør klog

Information (26.03.2016): Skakspillet kan blive skolernes bedste værktøj

Politiken (01.12.2016): Guf for hjernen: Skak gør børn bedre i skolen

Politiken (10.02.2017): Skak træner børns forudseende hjerne, som de skal bruge alle steder i livet

Vejle Amts Folkeblad (11.02.2017): Skakmat, javist, men ikke skakmæt!

TV2 Lorry (10.02.2017): Skoleskak: 0.klasserne bankede de store fra 6.

Fyens Stiftstidende (fra Ritzau) (10.02.2017): 40.000 danske børn spiller skoleskak og bliver bedre til matematik

TV2 Østjylland (10.02.2017): Østjyske skoleelever bruger fredagen på skak

Øvrige links

Om organisationen Dansk Skoleskak.

Om Skoleskak-projektet på Dansk Skoleskaks hjemmeside.