Skolehenvisningspolitik for børn

med dansk som andetsprog

Børns sociale kammeratskaber skabes ofte i skolen, ligesom børn lærer af deres klassekammerater og indgår i læringsfællesskaber med andre børn i klassen. Barnets klassekammerater kan derfor forventes at have betydning for, hvor godt barnet klarer sig i skolen. Forældres skolevalg er dog afhængig af deres beslutning om, hvor familien skal bo. Bor ressourcesvage og ressourcestærke forældre ikke i samme kvarter, kommer deres børn sjældent i samme klasse. Sådan behøver det ikke være. I Aarhus Kommune har en skolehenvisningspolitik for børn med dansk som andet sprog medvirket til at skabe mere blandede klasser siden 2006. Hvilken effekt har det haft for eleverne?

Periode:

2014 – 2017.

Målgruppe:

Børn med dansk som andetsprog og deres klassekammerater.

Antal deltagere:

Alle tosprogede børn i Aarhus Kommune, som fyldte 6 år efter 2005.

Indsats:

I Aarhus Kommune sprogscreenes alle tosprogede skolestartere, så der kan tages stilling til, om barnet skal have mere sproglig støtte i form af modtagerklasse eller specialklasse. Elever, som vurderes at have behov for sproglig støtte, får en skoleplads på en skole i Aarhus. Denne skole ligger ikke nødvendigvis i lokalmiljøet men udvælges på baggrund af skolens elevgrundlag. Formålet er at undgå at tosprogede elever koncentreres på nogle få skoler.    

Skolehenvisningspolitikken er tilrettelagt således, at blandt børn med dansk som andetsprog fik de børn, der bestod sprogscreeningstesten, frit skolevalg, således at de kunne gå på distriktsskolen, mens de, der ikke bestod sprogscreeningstesten, ikke havde frit skolevalg; en betydelig andel af dem blev tildelt en plads på en skole i et andet skoledistrikt i Aarhus, hvis det ikke stred imod barnets tarv.

Forskning:

Effektevalueringen anvender et såkaldt regression-diskontinuitetsdesign (RD-design), der sammenligner de elever, som var tæt på at bestå sprogtesten - men som ikke gjorde det - med de elever, der lige netop bestod testen. Lige omkring skæringspunktet for sprogtesten, er det marginaler, som har afgjort om barnet bestod testen eller ikke bestod testen. Derfor kan man forvente, at børnene ligner hinanden – sådan næsten da, både på sprogresultater og på andre parametre. Da testresultaterne afgør, om barnet bliver henvist til en skole i et andet skoledistrikt eller om barnet får frit skolevalg, kan effekten af skolehenvisningspolitikken analyseres ved at sammenligne børn på hver side af skæringspunktet med hinanden over tid.

Effekterne af skolehenvisningspolitikken analyseres på grundlag af registerdata med oplysning om børnenes skolevalg, -flytninger, -fravær, resultater i de nationale test og forældrenes skoletilfredshed. 

Partnere:

Aarhus Kommune, TrygFonden.

Resultater:

Forventes i 2017.

Projektgruppe

Anna Piil Damm

Professor
M
H bygn. 2621, 15
P +4587165146
P +4529649720

Sidsel Vive Jensen

Forsker
KORA

M
P +4572269973

Helena Skyt Nielsen

Professor
M
H bygn. 2621, 1c
P +4529216971
P +4529216971

Kathrine Vitus

Lektor
Aalborg Universitet

M
P +4599402841

Publikationer

I pressen

Lokalavisen Aarhus (26.06.2014): Sprog-screening af børn bliver undersøgt

Øvrige links

Om Skolehenvisningspolitik-projektet i Aarhus Kommunes nyhedsarkiv.