Skolefraværsundersøgelsen

Hvorfor har nogen børn et særligt højt skolefravær? Skolefraværsprojektet har analyseret, hvilke risikofaktorer, der ligger bag manglende fremmøde hos elever fra 0.-9. klasse. Resultaterne giver et godt udgangspunkt for at kunne udvikle og målrette fremtidige indsatser mod de rette børn for at forebygge skolefravær.

Periode:

2013 – 2015.

Målgruppe:

Elever i 0.-9. klasse.

Antal deltagere:

Fem folkeskoler i Aarhus, svarende til i alt 2.473 elever.

Forskning:

Gennem en spørgeskemaundersøgelse, fraværsdata fra Aarhus Kommunes registre og registerdata fra Danmarks Statistik har forskerne bag projektet undersøgt risikofaktorer for skolefravær.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt henholdsvis elever, forældre og klasselærere på de enkelte skoler. Eleverne har ved hjælp af en iPad eller bærbar computer udfyldt et skema, der spurgte til børnenes trivsel, helbred, fritid, opdragelse, smerter og angst, samt egne vurderinger af årsager til skolefravær. Elever i 0. og 1. klasse har dog været undtaget af dette. Klasselærerne har svaret på spørgsmål dels om hver enkelt elev, herunder vedkommendes psykiske trivsel, samarbejdet med forældrene og forældrenes involvering, dels om klassens overordnede trivsel, og hvordan læreren håndterer fravær. En forælder til hvert barn har via intranettet svaret på spørgsmål om barnets psykiske trivsel, samarbejde med læreren, forældreinvolvering, opdragelse, barnets helbred og angstsymptomer, samt deres vurdering af årsager til skolefravær.

Fraværsdata er indhentet fra Aarhus Kommune, som hver måned modtager rapporter fra skolerne om elevernes daglige fravær. Dataene indeholder oplysninger om, hvorvidt fraværet er lovligt (som følge af sygdom eller andet) eller ulovligt.

Endeligt inddrager forskergruppen også registerdata om forældrenes socioøkonomiske status, familieforhold og sygdom.

Partnere:

Aarhus Kommune og KORA.

Resultater:

Fraværsprocenten for eleverne på de fem skoler er i gennemsnit 5 % af det samlede antal skoledage. For hver fem dages fravær er tre af dem brugt på lovligt fravær på grund af sygdom, en dag er brugt på lovlig fravær af andre grunde, mens en dag er ulovligt fravær, i gennemsnit på tværs af alle elever.

Højt skolefravær ses især hos børn med lav trivsel og børn med et dårligt skole-hjem-samarbejde. Af de mange mulige årsager, som blev undersøgt, var disse de mest dominerende årsager.

Foreløbige analyser viser, at for elever med et særligt problematisk skolefravær, dvs. elever, der er fraværende i mere end 10 % af skoletiden, gælder der en række særlige karaktertræk: Børnene kommer i højere grad fra skilsmissehjem, går i de ældste klasser, har et lavere fagligt niveau, går oftere i en specialklasse, trives dårligere og har i højere grad kontakt til kommunens Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR). Overvægtige børn har også en større tendens til skolefravær. Flere har emotionelle problemer eller problematisk adfærd, har en kronisk sygdom og har i højere grad en social fobi (ud fra forældrenes rapportering). Endeligt er forældrenes samarbejde med læreren typisk lavere.

På baggrund af skolefraværsundersøgelsen er et terapiforløb for børn med bekymrende skolefravær blevet udviklet, som effektevalueres af professor Mikael Thastum i samarbejde med TrygFondens Børneforskningscenter i 2016 – 2020.

Publikationer

I pressen

TV2 Østjylland (06.01.2013): Vil forebygge skolefravær

folkeskolen.dk (09.01.2013): Ny forskning skal forebygge skolefravær

Øvrige links

Om Skolefraværsundersøgelsen på KORA's hjemmeside.

Om Skolefraværsundersøgelsen i Aarhus Universitets nyhedsarkiv.

Konferencen Hvad gør vi ved skolefravær? beskæftigede sig med skolefravær, herunder nogle af resultaterne fra Skolefraværsundersøgelsen.