READ - Implementering

Det gavner børns sprogkundskaber, når forældre læser sammen med deres børn. Det viste READ – Sammen om læsning, da projektet blev afprøvet i Aarhus Kommune. Nu er målet at se, om forsøget også virker for børn i resten af landet.

Periode:

2016 (november) - 2017 (sommer).

Målgruppe:

Børn i 2. klasse.

Antal deltagere:

Ca. 7.800 børn fra hele landet.

Indsats:

Indsatsen er den samme, som børnene fik i projektet READ – Sammen om læsning, hvor forskerne bag fandt en række positive effekter. I forsøget indgik dog kun elever fra Aarhus, og formålet med READ Implementering er derfor at se, om det også er muligt at etablere effekterne for resten af landet.

Indsatsen går ud på, at børnene modtager en pakke med bøger, som de skal læse i sammen med deres forældre. Forældrene får desuden en vejledning i, hvad de kan gøre for at understøtte læsningen med barnet. En vigtig del af læsningen indebærer, at forældrene snakker med barnet om det, de læser, og der er derfor en række forslag til, hvad forældrene kan snakke med børnene om før, under og efter læsningen.

Til forskel fra forsøget i Aarhus er der i READ Implementering udviklet en app, som forældrene kan hente ned på deres telefoner. I appen er det muligt at finde information om projektet, og forældre og børn kan desuden logge, hver gang de læser. På den måde kan de følge med i, hvor mange minutter de læser ad gangen, og hvor ofte de læser.    

Forskning:

Skoler er udvalgt tilfældigt til at modtage tilbuddet om at deltage i projektet. Effekterne kan derfor måles ved at sammenligne indsatsbørnenes resultater i de nationale test med resultaterne hos børn, der ikke har deltaget i forsøget. 

Partnere:

Undervisningsministeriet og TrygFonden.

Resultater:

Forventes i 2019.

Projektgruppe

Kommer...

Publikationer

Ingen emner.

I pressen

Ingen emner.

Øvrige links

Ingen emner.