Modersmålsbaseret undervisning – klassebaserede indsatser

Rapport af Simon Calmar Andersen, Maria Knoth Humlum, Thorbjørn Sejr Guul og Anne Brink Nandrup.

04.05.2017 | Mathias Bukh Vestergaard

"Det er veldokumenteret, at børn med indvandrerbaggrund generelt set klarer sig dårligere i uddannelsessystemet sammenlignet med børn med dansk forældrebaggrund (Egelund & Rangvid (2005), Egelund et al. (2011) og Andersen & Rambøll (2010)). Samtidig mangler der viden om, hvilke indsatser der kan hjælpe børn med indvandrerbaggrund i deres sproglige og faglige udvikling. På denne baggrund har Undervisningsministeriet igangsat et forsøgsprogram om Modersmålsbaseret Undervisning. I forsøgsprogrammet afprøves og evalueres en række indsatser, der sigter på at integrere udviklingen af alle elevers modersmålskompetencer i den almindelige undervisning i folkeskolen."

Sådan lyder indledningen på en rapport, som TrygFondens Børneforskningscenter har udarbejdet. Rapporten er baseret på projektet Forsøg med Modersmålsundervisning.

Publikation
comments powered by Disqus