Enhver, som har en teenager i huset, ved, at kammeraterne har stor betydning for, hvad teenageren synes er sejt eller nederen. Og det undrer næppe teenageforældre, at kammeraterne også påvirker unges holdninger til, hvilke typer af ungdomsuddannelse de bedst kan lide. Men de færreste forældre er nok klar over, at kammeraternes indflydelse ikke er lige stærk hele tiden. Det afhænger nemlig af, om de unge har kammeraterne i baghovedet i det øjeblik, hvor de forholder sig til, hvad de synes om forskellige ungdomsuddannelser, eller om teenagehjernen i dette øjeblik er optaget af helt andre ting. Denne mekanisme betyder imidlertid også, at blot det at nævne kammeraterne får kammeraternes formodede præferencer til at poppe op i teenagehjernen – og det kan få teenagere til helt irrationelt at ændre deres egne præferencer for forskellige ungdomsuddannelser, så de minder mere om de præferencer, som de tror, kammeraterne har.  

Det er en af hovedkonklusionerne i en forskningsartikel, som Morten Hjortskov, adjunkt ved Institut for Statskundskab og fellow ved TrygFondens Børneforskningscenter, og Simon Calmar Andersen, professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter netop har fået offentliggjort i tidsskriftet Behavioral Public Policy.

Læs resten af artiklen på BSS InSights

Læs forskningsartiklen (Betalingsmur kan forekomme)

Kontakt

Adjunkt Morten Hjortskov,
Mail: mlarsen@ps.au.dk
Tlf. : 8716 4969

Professor Simon Calmar Andersen
Mail: simon@ps.au.dk
Tlf.: 8716 5725
Mobil: 6166 6501