Som teenager er det rart at have et fritidsjob, så man kan tjene en ekstra skilling til fede sneakers og café-ture med vennerne.  Men timerne bag kasseapparatet og cykelturene med aviserne i regn, rusk og vintermørke giver ikke kun belønning i form af klingende mønt. Erfaringerne fra fritidsjobbet fører også til, at de unge får højere karakterer til afgangseksamenen i 9. klasse, begår mindre kriminalitet og er hurtigere til at begynde på en ungdomsuddannelse. Til gengæld har det ingen betydning for deres fravær i skolen.

Det viser en undersøgelse af 15-16-årige danske unge med fritidsjob, som forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter står bag. Forskerne forklarer resultaterne med, at de unge via erfaringerne fra fritidsjobbet udvikler en række tilværelseskompetencer, som er defineret ved, at man kan bruge dem i andre sammenhænge. Det kan være vedholdenhed, ansvarlighed og evnen til at begå sig i sociale sammenhænge, hvor der bliver stillet krav, og hvor man skal indordne sig under nogle regler. Ud fra undersøgelsen kan man dog ikke sige, om de unge klarer sig bedre i livet, hvis de har et fritidsjob, end hvis de for eksempel går til spejder, understreger adjunkt Rune Vammen Lesner, Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen:

”Vi fortolker vores resultater sådan, at de positive effekter skyldes, at de unge via deres erfaringer på arbejdspladsen udvikler en række tilværelseskompetencer, som gavner dem i andre sammenhænge. Vi siger også, at det er kompetencer, der hjælper dem med at få et bedre greb om livet. Forskning viser, at unge også kan udvikle tilværelseskompetencer i andre sammenhænge, for eksempel ved at gå til sport. Vi ved ikke, om de unge udvikler flere eller færre tilværelseskompetencer ved at have et fritidsjob end ved at gå til fodbold, men vi ved, at fritidsjob har en positiv effekt.” 

Tiden på fritidsjob er godt givet ud

Resultaterne er interessante, fordi det er meget udbredt blandt danske unge at have et fritidsjob. Således har 18 pct. af de 13-årige et fritidsjob, og det stiger stejlt til 33 pct. af de 14-årige og hele 61 pct. af de 16-årige. Fritidsjobs er desuden almindelige blandt unge fra alle sociale lag.

Derudover er det første gang, effekterne af et fritidsjob er undersøgt blandt danske unge. Og selvom forskerne ikke var i tvivl om, at erfaringer fra fritidsjobbet påvirker de unges kompetencer positivt, var det langt fra givet, at undersøgelsen ville vise, at det samlet set påvirker de unges skolekarakterer og kriminalitet positivt at have et fritidsjob. Den tid, de unge bruger på at arbejde, risikerer nemlig at gå ud over deres skolearbejde. Ligeledes medfører et fritidsjob, at de unge får flere penge mellem hænderne, og det kan både være godt eller skidt, afhængig af om de sparer dem op til en ny cykel eller bruger dem på sprut, hash og smøger.

Derfor er det interessant, at det nu er påvist, at nettoeffekten af at have et fritidsjob er positiv, fortæller Rune Vammen Lesner. Han mener dog ikke, at de positive effekter bør få politikerne til at hæve restriktionerne på unges arbejdstid, som i dag er max 12 timer på en skoleuge:

”I gennemsnit arbejder de 13-årige i Danmark 48 timer om året, og de 16-årige 207 timer om året, og der er under den nuværende lovgivning rum til, at de unge kan arbejde endnu mere, end de gør. Desuden forventer vi, at nettoeffekten af fritidsjob kun er positiv op til et vist punkt. Blandt andet fordi international forskning viser, at det kan have store negative effekter for unges skolegang, hvis de når op på 15-20 timers arbejde om ugen. Men som det ser ud nu, er danske unges tidsforbrug på fritidsjob givet godt ud, både nu og her og på den længere bane.”

Bag om undersøgelsen:

• I undersøgelsen har forskerne trukket registerdata om afgangskarakterer, fravær, kriminelle handlinger og videregående uddannelse for unge med fritidsjob, som tog deres 9. klasses afgangseksamen som 16-årige i årene 2010-2014.
  
  
• Blandt disse unge var der 2.414 tvillinger. Det udnytter forskerne til at undersøge, om forskelle i tvillingepars arbejdstid kan forklare forskelle i deres skoleengagement og kriminalitet.
  
  
• Antagelsen er, at tvillingepar er ens med hensyn til ydre faktorer, der påvirker skoleengagement og kriminalitet såsom opdragelse, støtte hjemmefra og omgangskreds.
  
  
• Resultatet bliver desuden renset for forskelle i tvillingepars skolefravær, kriminalitet og testresultater i de nationale test i 8. klasse.
  
  
• Antagelsen om, at unge via deres fritidsjob udvikler tilværelseskompetencer, testes indirekte, idet de positive effekter af at have et fritidsjob er i overensstemmelse med denne forklaringsmodel. Til gengæld viser undersøgelsen ikke, hvilke specifikke tilværelseskompetencer, de unge udvikler.   

Læs mere:

Economics Working Papers: Life Skills Development of Teenagers through Spare-time Jobs, by Rune V. Lesner, Anna Piil Damm, Preben Bertelsen and Mads Uffe Pedersen.

Læs mere om Fritidsjobundersøgelsen

Kontakt:

Adjunkt Rune Vammen Lesner
Aarhus Universitet, Institut for Økonomi
rlesner@econ.au.dk
Tlf.: 8716 5324