I april 2017 lancerede regeringen en ”Pulje til løft af de fagligst svageste elever i folkeskolen” på 500 mio. kr. fordelt over tre år. Den såkaldte skolepulje er målrettet folkeskoler med en høj andel af elever i almene klasser, der ikke opnår en karakter på mindst 4 i dansk eller matematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse. I alt 104 skoler deltager i skolepuljen, og de fik i puljens første år (skoleåret 2017/2018) udbetalt mellem 1,3 og 1,5 mio. kr., hvis de reducerede andelen af elever i målgruppen med fem procentpoint i forhold til perioden 2013/2014 - 2015/2016. Det lykkedes for ca. 60 pct. af skolerne, men ca. 40 pct. af skolerne opnåede præmien som følge af tilfældige udsving i karakterne mellem årgange af elever, mens ca. 20 pct. af skolerne opnåede præmien som en direkte effekt af skolepuljen og det tilknyttede inspirationsprogram med hjælp til fagligt udfordrede elever.

Det konkluderer forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter og VIA University College, som i et 3-årigt forskningsprojekt følger effekterne af skolepuljen. De første resultater offentliggøres i dag i projektets første midtvejsrapport.  Ved at benytte flere statistiske metoder til at sammenligne udviklingen i andelen af elever med lave karakterer blandt deltagende og ikke-deltagende skoler har forskerne isoleret effekten af puljen fra de tilfældige udsving, der vil være mellem forskellige årgange af elever, fortæller Simon Calmar Andersen, professor og centerleder for TrygFondens Børneforskningscenter, som er en af forskerne i projektet:

”Ved at sammenligne skoler som lå lige over og under grænsen for at blive tilbudt at deltage i projektet, kan vi isolere effekten af projektet fra tilfældige udsving, forskelle i elevsammensætning mv. Vi estimerer, at skolepuljen det første år har reduceret andelen af elever med mindst 4 i karaktergennemsnit med 3-5 procentpoint på de deltagende skoler”.

Skolepuljen skærper skolernes fokus på fagligt svage elever

Det er første gang, man i Danmark anvender en økonomisk incitamentsmodel, der er knyttet direkte til elevernes faglige præstationer. Derfor er forskerne ikke bare optagede af at afdække, om den økonomiske præmie har effekt på elevernes præstationer, men også hvorfor den har effekt, og om den har negative ikke-intenderede effekter.

Indtil videre viser erfaringerne fra puljens første år, at den økonomiske incitamentsmodel primært virker ved at give skolerne et forstærket fokus på målgruppen af fagligt udfordrede elever i 9. klasse, og at inspirationsprogrammet er en god hjælp og støtte for skolerne. Mange lærere oplever dog presset for at opnå præmien som stressende og demotiverende, og nogle lærere og skoleledere er bekymrede for, at puljen skaber et snævert fokus på de fagligt udfordrede elevers karakterer på bekostning af andre elevgrupper og formål med skolen så som dannelse og trivsel.

Det er dog ikke alle, som føler sig pressede af skolepuljen, og generelt ser høj faglighed hos lærerne og begrænsede budgetmæssige omprioriteringer hos lederne ud til at bevirke, at skolernes fokus på eleverne i målgruppen ikke sker på bekostning af andre elevgrupper eller fag. Det bestyrkes af effektevaluering, som viser, at skolepuljen indtil videre ikke har haft negative effekter på de fagligt dygtige elever, på karaktererne i engelsk, elevernes trivsel eller resultaterne i nationale test for elever på andre årgange. Forskerne vil dog følge effekterne nøje de kommende år, understreger Simon Calmar Andersen:

”Når regeringen investerer en halv milliard kroner i et fagligt løft af den gruppe unge, som forlader skolen med de dårligste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er det vigtigt at undersøge, om det virker. Samtidig giver evaluering af skolepuljen væsentlig viden om, hvordan brug af økonomiske incitamenter i uddannelsessystemet virker i en dansk kontekst. Derfor glæder vi os til at følge skolepuljens effekter de næste to år og komme med endnu mere præcise og sikre estimater for den samlede effekt af skolepuljen”.

Bag om undersøgelsen:

• Forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet og VIA University College undersøger i et 3-årigt forskningsprojekt effekterne af regeringens ”Pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen”, også kaldet skolepuljen.
• Den første rapport offentliggøres i dag. Den er baseret på erfaringerne fra det første af puljens tre år.
• I evalueringen kombinerer forskerne forskellige statistiske metoder med spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews for dels at kunne at isolere effekten af selve puljen og dels at undersøge, hvad der virker på skolerne, hvorfor og hvordan.
• I effektanalyserne benytter forskerne både et såkaldt regression discontinuity design og et matching and difference-in-differences design, så de kan isolere effekten af puljen fra de tilfældige udsving, der vil være mellem forskellige årgange af elever.  

Læs mere

Evaluering af skolepuljen. 1. midtvejsrapport. Udarbejdet af Simon Calmar Andersen, Lau Meldgaard Andreassen, Gitte Sommer Harrits, Ulrik Hvidman, Marlene Vitae Kristensen og Søren Munkedal.

Om forskningsprojektet ”Evaluering af skolepuljen”.

Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet: Positive resultater efter skolepuljens første år

Kontakt

Professor Simon Calmar Andersen
Mail: simon@ps.au.dk
Tlf.: 8716 5725
Mobil: 6166 6501