Randomised controlled trials in Scandinavian educational research

Maiken Pontoppidan, Maria Keilow, Jens Dietrichson, Oddny Judith Solheim, Vibeke Opheim, Stefan Gustafson og Simon Calmar Andersen

Danmark, Sverige og Norge har en lang tradition for at investere i skoleudvikling i grundskolen, men ingen af landene har været vant til at evaluere effekten af indsatserne ved hjælp af kontrollerede lodtrækningsforsøg, såkaldte RCT.

Efter 2011 er der imidlertid sket en stigning i anvendelsen af RCT til effektmåling af indsatser i grundskolen i de skandinaviske lande. Danmark er det land, som har gennemført allerflest kontrollerede lodtrækningsforsøg, og stigningen er langt større i Danmark og Norge end i Sverige. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse af anvendelsen af RCT i grundskoleforskningen i Skandinavien, som Simon Calmar Andersen fra TrygFondens Børneforskningscenter har deltaget i.

Forskerne vurderer, at internationale tendenser og resultater fra internationale sammenligninger som PISA har påvirket udviklingen i alle lande, men at forskellene mellem landene skyldes forskelle i politisk engagement. Således er mange af de kontrollerede lodtrækningsforsøg i grundskolen i Danmark og Norge igangsat på politisk initiativ, mens det kun gælder et enkelt i Sverige. Det har stor betydning, da statslig finansiering og koordinering ofte er afgørende for implementeringen af lodtrækningsforsøg, ikke mindst i små lande som de skandinaviske.

Af 13 politisk initierede lodtrækningsforsøg, der siden 2012 er gennemført i den danske folkeskole, er otte af dem udført af TrygFondens Børneforskningscenter.

Læs hele artiklen

Nyhedsarkiv