Når børnehavebørn vinker farvel til gul stue og begynder i skole, er der stor forskel på deres sproglige kompetencer så som ordforråd og evne til at kommunikere og deres før-skriftlige kompetencer såsom kendskab til rim, remser og bogstaver. Det er problematisk, fordi førskolebørns sproglige og før-skriftlige kompetencer har stor betydning for, hvor nemt de lærer at læse, og hvor godt de klarer sig i skolen og på videregående uddannelser.

En ny undersøgelse viser imidlertid, at en struktureret indsats med legebaseret læsning kaldet ”SPELL” ikke blot styrker børnehavebørns før-skriftlige kompetencer generelt, men at indsatsen også styrker de før-skriftlige kompetencer hos tosprogede børn lige så meget som hos børn med dansk som modersmål, og at de børn, som i udgangspunktet har de svageste før-skriftlige kompetencer, får det allerstørste udbytte.

Bag undersøgelsen står blandt andet Dorthe Bleses og Anders Højen, der er forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter. Dorthe Bleses glæder sig over resultaterne, som hun finder lovende i forhold til at udvikle pædagogiske indsatser, der kan styrke de sproglige og før-skriftlige kompetencer hos børn, som ellers risikerer at få svært ved at tage en uddannelse:    

”Når vi udvikler indsatser til at styrke børns sprogtilegnelse, gør vi det ofte med særlig tanke på at hjælpe de børn, som sprogligt set har det svageste udgangspunkt. Men ofte ved vi ikke, om disse børn faktisk har gavn af indsatserne, eller om indsatsen resulterer i en såkaldt Mattæus-effekt, hvor børn med de stærkeste sprogkompetencer lærer mest. Derfor er det opmuntrende, at SPELL gavner tosprogede og børn med dansk som modersmål lige meget, og at indsatsen løfter børn med de allersvageste sproglige kompetencer”.   

Undersøgelse af forskelle kræver mange børn
Når forskerne sjældent ved, hvordan en sprogindsats virker på forskellige børnegrupper, skyldes det især, at meget forskning evaluerer indsatser, der er målrettet særlige undergrupper som f.eks. børn med udviklingsforstyrrelser. Det kan også skyldes, at der er for få børn i undersøgelsen til, at analyser af undergrupper kan generaliseres til hele befolkningen.

Det var imidlertid muligt her, fordi børn og data er en delmængde af projektet ”SPELL”, som Dorthe Bleses og Anders Højen gennemførte i perioden 2012-2015. I dette projekt blev effekten af SPELL evalueret i et lodtrækningsforsøg med en repræsentativ stikprøve på hele 6483 børnehavebørn. Den aktuelle undersøgelse er baseret på 4-6-årige børn fra projektet, der enten gennemførte SPELL-forløbet eller indgik i en sammenligningsgruppe. Det drejer sig om i alt 1898 børn.

SPELL – billig og effektiv
SPELL er et 20-ugers forløb, hvor pædagogerne 2 X 30 minutter hver uge læser bøger med børn på en måde, der stimulerer sproget mere end almindelig oplæsning. Undervejs er der fokus på forskellige læringsmål som f.eks. ordforråd og bogstaver, der styrker børnenes sproglige og før-skriftlige kompetencer. Samtidig differentierer pædagogerne indsatsen, så den passer til det enkelte barns niveau.

Evalueringen af SPELL har tidligere vist, at SPELL særligt styrker de før-skriftlige kompetencer, mens de sproglige kompetencer kun bliver styrket, hvis børnene er med i mange SPELL-aktiviteter, fortæller Dorthe Bleses:

”Fra evalueringen af SPELL ved vi, at er muligt at styrke børns sproglige og før-skriftlige kompetencer med en pædagogisk indsats, som er billig og til at gå til. Med denne undersøgelse ved vi nu også, at SPELL rammer to højtprioriterede målgrupper, nemlig tosprogede og børn med lave sproglige færdigheder”.

Læs mere

Frem til d. 29. november kan du gratis læse eller downloade den videnskabelige artikel, som denne nyhed er baseret på: ”Individual differences in response to a larce-scale language and pre-literacy intervention for preschoolers in Denmark” af Phillip S.Dale, Jessica Logan, Dorthe Bleses, Anders Højen, Laura Justice.

Læs mere om projektet SPELL – Sprogtilegnelse via legebaseret læsning

Kontakt:

Professor Dorthe Bleses
Mail: bleses@cc.au.dk
Mobil: 93 50 83 54