Folkeskolen.dk: Ny mulighed for turboforløb på elevens egen skole

Skoler kan søge om midler til turboforløb for 8.-klasse-elever, der ikke er uddannelsesparate. 30. september er der frist for at søge om at være med i forsøget med et to ugers forløb – en slags camp - på skolen. (folkeskolen.dk)

Om få dage udløber fristen for at søge om at være med i projektet, Forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever, som TrygFondens Børneforskningscenter er med til at implementere og efterfølgende evaluere. Forsøget er målrettet elever, der går i 8. klasse, og som vurderes til ikke at være uddannelsesparate. Indsatsen har som mål at styrke elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer gennem et intensivt læringsforløb på bare to uger. Du kan læse mere om projektet på Folkeskolen.dk, der har skrevet en artikel om de nærmere detaljer i forsøget, og hvad tanken bag forsøget er, ifølge projektleder Sanya Gertsen Pedersen (21.09.2016).

Nyhedsarkiv