Regeringen har iværksat en ”Pulje til løft af de fagligt svageste elever i folkeskolen” (også kaldet skolepuljen eller elevløftspuljen) blandt folkeskoler i Danmark. Puljen er målrettet skoler med en høj andel af elever i normalklasser, der ikke opnår et karaktergennemsnit på mindst 4 i både dansk og matematik ved folkeskolens bundne prøver i 9. klasse. Skolepuljen gav i det første år (skoleåret 2017/18) skolerne en præmie på mellem 1,3 og 1,5 mio. kr., hvis de reducerede andelen af elever i målgruppen (karaktergennemsnit under 4) med fem procentpoint i forhold til perioden 2013/14 - 2015/16. De deltagende skoler blev desuden tilbudt at deltage i et inspirationsprogram, som hjælp til fagligt udfordrede elever.

På baggrund af registerdata over blandt andet karakterer, nationale test og elevtrivselsmålinger samt spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews blandt både inviterede og ikke-inviterede skoler præsenterer denne rapport resultaterne af den første delevaluering af skolepuljen. Evalueringen har undersøgt, om skolepuljen efter det første år har haft den intenderede positive effekt på elevernes karakterer. Samtidig har evalueringen haft fokus på, om skolepuljen har haft negative, ikke-intenderede effekter.

Evalueringen viser, at skolepuljen det første år ser ud til at have en positiv effekt ved i gennemsnit at løfte de inviterede skolers andel af elever med mindst 4 i karaktergennemsnit i både dansk og matematik med 2-4 procentpoint. Effekten for de skoler, der takkede ja til at deltage, estimeres til 3-5 procentpoint. I nogle af de statistiske modeller er effekten statistisk signifikant, mens den i andre modeller er behæftet med større statistisk usikkerhed. I de kommende år vil vi supplere analyserne med data fra skolepuljens 2. og 3. år, hvilket forventes at medføre endnu mere præcise resultater, så vi efter tre år kan estimere den samlede effekt af skolepuljen.

Resultaterne understøttes af interview og spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og skoleledere. Disse interviews viser, at muligheden for den økonomiske præmie har givet skolerne et forstærket fokus på målgruppen af fagligt udfordrede elever i 9. klasse, samt at inspirationsprogrammet har været en god hjælp og støtte for skolerne.

Evalueringen blandt skolerne viser samtidig, at der er en kritik - specielt blandt lærerne - af, at skolepuljen er med til at stemple nogle skoler som ”dårlige”, og at presset for at opnå præmien kan virke stressende og demotiverende. Der er desuden en bekymring for, at puljen skaber et snævert fokus på de fagligt udfordrede elevers karakterer på bekostning af andre elevgrupper og formål med skolen såsom dannelse og trivsel. Det er dog ikke alle, som oplever disse potentielt negative sider ved skolepuljen, og generelt ser en høj faglighed hos lærerne og ret begrænsede budgetmæssige omprioriteringer hos lederne ud til at gøre, at skolernes fokus på elever i målgruppen ikke er sket på bekostning af andre elever eller målsætninger.

Denne konklusion bestyrkes af effektevalueringen, som viser, at der ikke har været negative effekter på de fagligt dygtige elever, på karaktererne i engelsk, på elevernes trivsel eller på de nationale test for elever på andre årgange. Omkring 60 pct. af skolerne fik udbetalt præmien, fordi de indfriede kriteriet om at sænke andelen af elever, som fik under 4 i gennemsnit i dansk eller matematik med fem procentpoint. På baggrund af resultaterne fra 2017, hvor der ikke var nogen præmie på spil, vurderer vi, at cirka 40 pct. af skolerne ville have opnået præmien som følge af tilfældige udsving mellem årgange af elever snarere end på grund af skolepuljen. Omkring 20 pct. af skolerne vurderes dermed at have opnået præmien som en effekt af puljen og inspirationsprogrammet.

I effektanalyserne har vi benyttet både et såkaldt regression discontinuity design og et matching and difference-in-differences design til at isolere effekten af puljen fra de tilfældige udsving, der vil være mellem forskellige årgange af elever.

Læs rapporten: Evaluering af skolepuljen. 1. Midtvejsevaluering.