Danmark har førertrøjen i lodtrækningsforsøg i folkeskolen

TrygFondens Børneforskningscenter bidrager med sin ekspertise inden for videnskabelig effektmåling til, at Danmark ligger i front, når det gælder anvendelsen af lodtrækningsforsøg (RCT) i grundskoleforskningen i Skandinavien.

Tolærer-ordninger, modersmålsundervisning og intensive turboforløb for fagligt udsatte elever.
Det er nogle af de indsatser, som TrygFondens Børneforskningscenter har evalueret effekten af ved hjælp af randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), også kaldet lodtrækningsforsøg. Metodens styrke ligger i, at deltagerne i undersøgelsen ved tilfældig lodtrækning bliver inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe får indsatsen, som for eksempel et turboforløb, mens den anden er kontrolgruppe. På grund af tilfældigheden er de to grupper gennemsnitligt ens, og derfor skyldes forskelle mellem grupperne efter indsatsen med stor sandsynlighed indsatsen og ikke karakteristika ved den enkelte deltager.

Selvom Danmark, Sverige og Norge har tradition for at investere i skoleudvikling i grundskolen, har ingen af landene været vant til at evaluere effekten af indsatserne ved hjælp af lodtrækningsforsøg. Efter 2011 er der imidlertid sket en stigning i anvendelsen af lodtrækningsforsøg i de skandinaviske lande. Danmark er det land, som har gennemført allerflest lodtrækningsforsøg, og stigningen er langt større i Danmark og Norge end i Sverige. Det viser en ny undersøgelse af anvendelsen af RCT i grundskoleforskningen i Skandinavien, som Simon Calmar Andersen, centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter, har deltaget i - og han glæder sig over udviklingen:

- Lodtrækningsforsøg er den bedste metode til at evaluere effekten af en indsats. Jo mere sikker viden, vi kan få om, hvad der virker i forhold til at øge børns læring og trivsel, jo bedre udgangspunkt får politikere og fagfolk for at prioritere, så de bruger deres tid og kræfter på de indsatser, som gavner danske børn og unge mest.

Politisk engagement er afgørende
At anvendelsen af lodtrækningsforsøg i grundskoleforskningen stiger fra 2011 i hele Skandinavien skyldes ifølge forskerne påvirkning fra det internationale forskningsmiljø og resultaterne fra internationale skolesammenligninger som f.eks. PISA, der skabte politisk interesse for, hvad der gør højtpræsterende lande succesfulde. Forskellene i stigningstakten mellem landene kan til gengæld bedst forklares med forskelle i politisk engagement. Således er mange lodtrækningsforsøg i grundskolen i Danmark og Norge igangsat på politisk initiativ, mens det kun gælder et enkelt i Sverige. Det har stor betydning, da statslig finansiering og koordinering ofte er afgørende for implementeringen af lodtrækningsforsøg. De er nemlig mere omkostningsfulde end andre typer af effektmålinger, fordi det kræver tid og ressourcer at udvikle, implementere og overvåge indsatserne og lave test før og efter.

I Danmark står Undervisningsministeriet bag alle politisk initierede lodtrækningsforsøg i folkeskolen på nær et enkelt, som Socialministeriet er initiativtager til. Og af de 13 politisk initierede lodtrækningsforsøg i Danmark er otte gennemført af TrygFondens Børneforskningscenter, fortæller Simon Calmar Andersen:

- Siden åbningen i 2013 har TrygFondens Børneforskningscenter opbygget en stor viden og ekspertise i, hvordan man gennemfører lodtrækningsforsøg på børne- og ungeområdet. Vi har et godt og frugtbart samarbejde med Undervisningsministeriet, Børne- og Socialministeriet og en lang række kommuner, ikke mindst Aarhus Kommune. Det er med til at muliggøre, at der ved hjælp af lodtrækningsforsøg skabes den bedst mulige viden om, hvordan indsatser i folkeskolen faktisk virker.

Læs undersøgelsen: Randomised controlled trials in Scandinavian educational research

Nyhedsarkiv