Et pilotstudie af foretaget af forskere fra Aarhus Universitet tilknyttet TrygFondens Børneforskningscenter og Aalborg Universitet viser, hvorfor voksne melder sig som Voksenven, og hvorfor forældre søger en voksenven til deres barn, samt hvordan børn og forældre oplever, at venskabet påvirker barnets trivsel.

Af undersøgelsen fremgår det, at voksne mentorer allermest drives af at gøre en positiv livsvarig forskel for et barn. De, som bliver mentorer, vil gerne være noget for et barn. De vil hjælpe og bidrage til dannelse og oplevelser, som barnet ellers ikke ville få. En del mentorer motiveres af kontakten til børn, fordi de ikke selv har nogen børn, eller fordi deres egne børn er blevet voksne.

Mentorer over 50 år lægger dertil vægt på, de har tid og overskud, mens yngre mentorer mere end andre lægger vægt på karriereudvikling. Mænd synes at blive frivillige, fordi andre i deres omgangskreds er det.

Børn og voksne søger en voksenven, fordi barnet mangler en rollemodel og en at lave bestemte aktiviteter med. Forældre til piger svarer i højere grad, at de mangler tid til barnet, eller barnet viser tegn på mistrivsel.

Børn, der har en voksenven, peger på brud i familien som en anledning til, at de har fået en mentor. De beskriver, at dét, at have en voksenven, er et hensyn til deres pressede forældre som følge af et krævende arbejde eller skilsmisse. For børnene betyder deres voksenven noget genkendeligt og forudsigeligt, men engang imellem også nogle særlige eventyr og oplevelser. Voksenvennen har tid til hygge og nærvær og interesse for at prøve aktiviteter uden for hjemmet. Forskernes resultater viser også, at børn, som har haft en voksenven i mindst et år, i snit trives lidt bedre, en børn, som (endnu) ikke har haft en voksenven i et år.

Læs publikationen