Børns tidlige udvikling og læring - målgrupperapport

Rapport udarbejdet af Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet på vegne af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Uddrag fra rapporten:

"Denne forskningsbaserede målgrupperapport bidrager med ny viden om forskelle i børnenes forudsætninger og de miljøer, de færdes i dagtilbuddet og i hjemmet. Det er viden, som kan bruges til en dybere forståelse af dagtilbuddenes udgangspunkt for at videreudvikle den pædagogiske indsats. Rapporten tegner en karakteristik af de 0-6-årige børns socioemotionelle (0-6 år), sproglige (0-6 år) og tidlige matematiske kompetencer (3-6 år) og kvaliteten af aspekter af de læringsmiljøer, som børnene færdes i i dagtilbuddene og i hjemmene. Viden om børnenes kompetencer er indsamlet med validerede redskaber. Rapporten giver derfor også et indblik i centrale potentialer og udfordringer i børnenes tidlige udvikling og læring, som en videre kvalitetsudvikling af indsatsen kan tage afsæt i. Til gengæld peger rapporten ikke på specifikke indsatser, som kan understøtte kvalitetsudviklingen. Der er ikke tidligere gennemført lignende undersøgelser af et repræsentativt udsnit af 0-6-årige børns kompetencer i danske dagtilbud med udgangspunkt i et så omfattende datamateriale, som ligger til grund for denne rapport. Det samme gør sig gældende for læringsmiljøet i børnenes hjem. Der har dog tidligere været gennemført tilsvarende analyser for 3-6-årige i dagtilbud."

Du kan læse hele publikationen ved at klikke her. Du kan også læse mere om projektet bag rapporten - Fremtidens Dagtilbud - på vores projektside.

 

Nyhedsarkiv