Børn med et langvarigt venskab med en frivillig voksenven trives bedst

Pilotundersøgelse viser, at trivslen er høj blandt børn, som har haft en frivillig voksenven i mindst ét år. De næste tre år vil vise, om børnenes højere trivsel skyldes venskaberne eller egenskaber ved børnene, og hvad der skaber langvarige venskaber.

14.11.2018 | Lone Amdi Boisen

Foto: Michael Langhoff

Hvis far er rejst, mor kæmper for at passe sit arbejde og holde familien kørende, og der ikke er nogle bedsteforældre at trække på; -  så kan det være rart at have en voksenven. Én, som har tid og overskud til at snakke, og som vil være med til at tage i skoven eller hygge inden døre med kreative sysler, kagebagning og spil. Det kan man få via Børns Voksenvenner, der er en frivillig mentorforening, som arbejder for at give børn, der savner voksenkontakt, mulighed for mere en-til-en kontakt med en dedikeret voksenven.

Børns Voksenvenners hovedopgave er at screene børn, forældre og voksenvenner og lave kvalificerede match. Og det lykkes de godt med: Forældre og børn får i høj grad opfyldt deres ønsker til køn, alder og aktivitetsniveau. De fleste børn, venner og forældre vurderer, at kvaliteten af venskabet er høj, og børn, der har haft en voksenven i mindst ét år trives bedre end børn, der endnu ikke har haft en voksenven i et år. Det viser en pilotundersøgelse, som forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter og Aalborg Universitet står bag.

Om den høje trivsel blandt børn med lange venskaber skyldes venskabet eller egenskaber hos børnene, ved forskerne dog endnu ikke. Men på baggrund af resultaterne fra pilotundersøgelsen har de nu besluttet at undersøge problemstillingen ved hjælp af et ventelistedesign, fortæller professor Anna Piil Damm, der står i spidsen for projektgruppen: 

”Pilotundersøgelsen viser, at der på et givet tidspunkt er en stærk statistisk sammenhæng mellem barnets trivsel og længden af venskabet, men vi har ikke undersøgt udviklingen i trivsel over tid. Derfor vil vi nu følge alle nye venskaber i 2019-2021 og sammenligne udviklingen i trivsel mellem børn, der er på venteliste, børn, som har haft en voksenven i under et år, og børn, som har haft en voksenven i over et år”.

Stor forskel på trivslen blandt børn med voksenvenner

Pilotundersøgelsen viser også, at børn med voksenvenner generelt er velfungerede, men at der er en lille gruppe børn, som oplever store udfordringer. Samtidig er der stor forskel på, hvor stort et engagement voksenvennerne lægger i venskabet. Nogle mødes flere gange om måneden og opbygger et nært og tillidsfuldt forhold, mens der i andre venskaber kan gå flere måneder imellem, at barn og voksen ses.

Det har givet forskerne blod på tanden til at udvikle projektet fra blot at være en undersøgelse af, om venskabet med en voksenven kan styrke børns trivsel og skoleengagement og mindske risikoadfærd til at undersøge, hvad der virker for forskellige grupper af børn. For det kan jo være, at et sårbart barn har brug for et intensivt venskab, for at det styrker trivslen, mens et mere velfungerede barn har stor glæde af blot af mødes en gang om måneden, fortæller Anna Piil Damm:

”Viden om, hvad der virker for det enkelte barn, kan være værdifuld for matcherne i foreningen ”Børns Voksenvenner”, når de kobler børn og voksenvenner. Derudover vil vi i hovedundersøgelsen både kvalitativt og kvantitativt undersøge, hvilke omstændigheder der skaber langvarige venskaber. Den viden vil forhåbentlig også komme børn, voksenvenner og forældre til gavn”.

Det første år er afgørende

Da Børns Voksenvenner har erfaring med, at venskaberne ofte fortsætter i mange år, når de først har holdt et år, vil der i den kvalitative følgeundersøgelse være særligt fokus på at følge barnets, forældrenes og voksenvennernes proces med at skabe tillid og grænser i det første år. Det kan være nemlig være en sårbar proces, der indebærer mange dilemmaer og ambivalenser, fortæller lektor Kathrine Vitus, Aalborg Universitet, der sammen med Ph.d.-studerende Nathalie Perregaard, Aalborg Universitet, står for den kvalitative del:

”Pilotundersøgelsen viste, at mange forældre på føler skyld og skam over deres egen oplevelse af, at de ikke slår til over for deres børn, samtidig med at det er en følelsesmæssig lettelse for dem, at barnet via voksenvennen får en rollemodel og mere nærvær fra en voksen. Ligeledes forstår mange børn deres behov for en voksenven som et hensyn til deres pressede forældre, men de kommer samtidig ofte til at tænke på voksenvennen som et familiemedlem. Endelig er mange voksenvenner ikke kun voksenvenner for barnets skyld men søger også venskabet, fordi de føler, at de har brug for børn i deres liv. Alt dette gør, at det tager tid at etablere gensidig tillid og finde ud af, hvad man må og bør involvere sig i, og hvornår det er i orden at sige nej”.

Hovedundersøgelsen af virkninger af en voksenven på børns trivsel går i gang i 2019 og forventes afsluttet i 2022.

Læs mere:

Læs hovedpointerne af pilotundersøgelsen i publikationen: Børns voksenvenner. Pilotundersøgelse af foreningens screening og match prakis, motiver til og udbytte af venskaber. 

Læs mere om projektet "Børns voksenvenner"

Kontakt:
Professor Anna Piil Damm,
apd@econ.au.dk
Tlf.nr.: 8716 5146
Mobil: 2964 9720

Nyhed
comments powered by Disqus