Allerede i børnehaven er der systematiske forskelle på indvandrerbørns dansksproglige kompetencer, som kan følge med op i folkeskolen

Nye forskningsresultater fra forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter viser, at der allerede i børnehaven er systematiske forskelle på indvandrerbørns dansksproglige kompetencer. Disse forskelle spejler mønstret i forskellige indvandrergruppers afgangskarakterer fra folkeskolen og understreger behovet for en tidlig indsats.

26.04.2019 | Lone Amdi Boisen

Det er ikke nogen nyhed, at risikoen for at forlade folkeskolen med lave afgangskarakterer er større, hvis dine forældre er fra Libanon, Somalia eller Rumænien, end hvis de kommer fra Vietnam eller Canada. Men nu viser en ny undersøgelse foretaget af forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter, at indlæringsforskellene opstår tidligt, idet der allerede i børnehavealderen er systematiske forskelle på, hvor gode dansksproglige kompetencer børn fra forskellige indvandrergrupper gennemsnitligt har. Og tidlige sproglige kompetencer har tydelig sammenhæng med, hvordan børn klarer sig i skolen, fortæller lektor Anders Højen, som er en af forskerne bag undersøgelsen:

”For at hjælpe alle børn til at klare sig bedst muligt i skolen, er det vigtigt at forstå, hvornår og hvorfor forskellene mellem børn fra forskellige indvandrergrupper opstår. Undersøgelsen er et vigtigt skridt i den retning, fordi vi påviser, at forskellene allerede er til stede i børnehaven, og at det derfor er vigtigt at sætte tidligt ind for at modarbejde, at ulighederne følger med op i skolen”, siger han.

Forskelle i børnehaven går igen i folkeskolen
At uligheden i dag ser ud til at følge med op i folkeskolen, fremgår tydeligt at forskningsresultaterne, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Applied Psycholinguistics. De viser nemlig, at forskellene i dansksproglige kompetencer blandt indvandrerbørn i børnehaven spejler det mønster, man ser ved folkeskolens afgangsprøver, hvor børn med vestlig eller asiatisk baggrund gennemsnitlig set klarer sig lige så godt eller bedre end danske børn, mens børn med østeuropæisk, mellemøstlig eller afrikansk baggrund i gennemsnit halter bagefter.

Således viser undersøgelsen, at børn fra alle indvandrergrupper ved børnehavestart gennemsnitligt set har lavere dansksproglige kompetencer end børn, der ikke har dansk som andetsprog. Men børn med vestlig baggrund starter i børnehaven med højere sprogkompetencer end børn med østeuropæisk, asiatisk, mellemøstlig og afrikansk baggrund. I løbet af børnehavetiden lærer børn med vestlig baggrund rigtig meget dansk, og børn med asiatisk baggrund lærer allermest, så de flytter sig fra deres lave udgangspunkt. Børn med østeuropæisk, mellemøstlig eller afrikansk baggrund tilegner sig derimod dansk i et lavere tempo, og derfor både starter og slutter de relativt lavt i forhold til deres jævnaldrende kammerater.  

Undersøgelsen er baseret på data fra sprogvurderinger af 13.044 børnehavebørns sproglige kompetencer, der er foretaget i forbindelse med før-test i to store lodtrækningsforsøg om sprogindsatser i børnehaver, hvor 295 dagtilbud fra 13 danske kommuner medvirkede.

Resultaterne er fremkommet ved et tværsnitsstudie af de dansksproglige kompetencer blandt børn på 3, 4 og 5 år opdelt i fem grupper efter det land, hvor barnets mor er født i. Undersøgelsen siger derfor ikke meget om, hvorfor de sproglige forskelle mellem børn fra forskellige indvandrergrupper opstår, men Anders Højen kan dog afvise, at det alene skyldes socio-økonomiske forskelle blandt indvandrergrupperne:

”Som et led i undersøgelsen lavede vi en model, hvor vi kontrollerede for betydningen af familiens samlede indkomst og for, om faderen er født i Danmark. Den viser, at forskellene mellem gruppernes sproglige kompetencer stadig er til stede, om end de bliver end smule mindre. Der må altså også være nogle årsager, som ikke kan tilskrives, at børnene kommer fra forskellige sociale lag”.

Fokus på sprog i dagtilbud og hjem

Hvad årsagerne til forskellene er, kan forskerne endnu kun gisne om. Men Anders Højen peger på, at det kan have betydning for indvandrerbarnets dansksproglige udvikling, hvor meget dansk barnet møder uden for børnehaven. For eksempel bliver barnet i højere grad trænet i at forstå og bruge dansk, hvis legekammeraterne er danske, og hvis familien deltager i mange fritidsaktiviteter og sociale arrangementer, hvor man taler dansk med hinanden.  

En anden mulig forklaring er, at der kan være forskel på indvandrerbørnenes sproglige kompetencer på deres modersmål. Forskning peger nemlig på, at der er en tæt sammenhæng mellem barnets sproglige udvikling på modersmålet og på andetsproget. Derfor er det interessant fremadrettet at undersøge, om der er systematiske forskelle i de sproglige kompetencer på modersmålet blandt børn fra forskellige indvandrergrupper, og om disse forskelle forudsiger forskelle i dansksproglige kompetencer og afgangskarakterer i folkeskolen, fortæller Anders Højen:

”Det er muligt at forestille sig, at der er systematiske forskelle i indvandrerbørns sproglige kompetencer på modersmålet, som skyldes kulturelle forskelle i, hvordan og hvor meget vi taler med vores børn i hverdagen. Hvis det er tilfældet, er det oplagt at forsøge at udligne forskellene ved at støtte forældrene i at styrke barnets sproglige udvikling på modersmålet. Derudover er det vigtigt med en systematisk tilgang til det sproglige arbejde i alle dagtilbud. De kan gøre en kæmpe forskel, fordi hele 98 pct. af alle børn i Danmark går i børnehave.”

Bag om undersøgelsen:

  • Forskningsresultaterne er baseret på en tværsnitsundersøgelse af sprogvurderinger fra 1.211 tosprogede børn og 11.259 børn med dansk som modersmål, der blev foretaget ved før-testen til to store lodtrækningsforsøg blandt børnehavebørn fra 295 dagtilbud i 13 danske kommuner.

  • Børnene i undersøgelsen er inddelt i fem grupper på baggrund af deres mors fødested: Dansk, vestlig (Vesteuropa og den angelsaksiske verden), østeuropæisk, asiatisk og mellemøstlig/afrikansk baggrund.

  • Undersøgelsen viste, at alle børn med indvandrerbaggrund ved starten af børnehaven gennemsnitligt havde lavere score i den danske sprogvurdering end de danske børn. De vestlige børn klarede sig dog bedre end de andre grupper.

  • Forskellene er mindre men stadig signifikante, når der bliver kontrolleret for socio-økonomisk baggrund, og for om faderen er født i Danmark.

  • Undervejs i børnehaven øger børn med asiatisk og vestlig baggrund i gennemsnit deres dansksproglige kompetencer 2-3 gange mere end børn med østeuropæisk eller mellemøstlig/afrikansk baggrund.

  • Forskellene er større for talesproglige kompetencer end for før-skriftlige kompetencer, som kun er signifikante for børn med østeuropæisk og mellemøstlig/afrikansk baggrund. Det peger på, at indsatser skal fokusere på talesproglige kompetencer, hvis målet er at begrænse uligheden i indvandrergruppernes resultater i folkeskolen.           

Læs mere:

Højen, A., Bleses, D., Jensen, P., Dale, P.S. (2019). Patterns of educational achievement among groups of immigrant children in Denmark emerge already in preschool second-language and preliteracy skills. Applied Psycholinguistics (2019), 1-23. 

Marianne Ester Back: Disse tosprogede børn lærer mest dansk i børnehaven

Kontakt:

Lektor Anders Højen
TrygFondens Børneforskningscenter, Institut for Kommunikation og Kultur IKK  
hojen@cc.au.dk
Tlf.: 51 90 79 05

Nyhed
comments powered by Disqus