Aarhus BSS: Kender moderen sit barn bedst?

Ny forskning viser, at det går ud over mors dømmekraft, hvis hun har psykiske problemer, og at far er lige så god som mor til at vurdere sit barns faglige og sociale evner. Det er vigtigt at tage højde for i bl.a. forældremyndighedssager, mener forskerne bag undersøgelsen. (Aarhus BSS)

Et forsøg blandt 6.000 danske familier har vist, at far bedømmer sit barns kognitive og ikke-kognitive evner lige så godt, som mor gør. Det har et forskningsprojekt fra TrygFondens Børneforskningscenter påvist ved at holde resultaterne fra de såkaldte CHIPS-tests (Children's Problem Solving), der tester børns sproglige og kognitive evner samt deres psykiatriske diagnoser, op med forældrenes generelle vurderinger af barnets akademiske og adfærdsmæssige præstation (gennem et Strengths and Difficulties Questionnaire). 

Til Aarhus BSS illustrerer professor og en af forskerne bag projektet, Nabanita Datta Gupta, hvorfor resultaterne har stor praktisk betydning:

"Det er vigtig viden ikke mindst i fx skilsmissesager, hvor langt de fleste forældremyndighedssager i mange lande afgøres til moderens fordel, blandt andet ud fra forældrenes vidneudsagn om børnenes trivsel og kunnen

Nyhedsarkiv