Etik

TrygFondens Børneforskningscenters forskning er underlagt Aarhus Universitets fælles politik og regelsæt for ansvarlig forskningspraksis. Denne politik og dette regelsæt bygger på det danske kodeks ”Danish Code of Conduct for Research Integrity” og de internationale anbefalinger i bl.a. Singapore-erklæringen og Montreal-erklæringen. I kan læse mere om regelsættet her

Nedenfor uddybes tre af de grundlæggende præmisser for god forskningsetik og hvordan vi overholder dem i centerets forskning:

Forskeren skal tage hensyn til de personer, som er genstand for forskningen og forskningen skal gøre nytte

Effektevalueringer laves sjældent for deltagernes skyld. De laves for at blive klogere på, om en indsats virker, og om pengene er givet godt ud. Denne viden kan komme fremtidige brugere til gode og medvirke til at ressourcer benyttes fordelagtigt.  

Hvis en effektevaluering udarbejdes på grundlag af eksisterende data, som er indrapporteret til Danmarks Statistik eller fx Center for Undervisningsmiljø, er der ikke krav om at informere deltagerne om, at de medvirker i et forskningsprojekt. 

Børn og unge anses ofte for at være særligt sårbare deltagere. Derfor er det ekstra vigtigt, at forskere gør sig umage med at mindske eventuelle gener – både mht. at blive stillet personlige eller svære spørgsmål i spørgeskemaundersøgelser eller hvordan indsatsen – inkl. eventuelle sideeffekter - påvirker barnet.

Ofte er forskeren ikke ansvarlig for at designe selve indsatsen, og der kan stilles spørgsmålstegn ved, om forskeren har et etisk ansvar for indsatsens effekt på deltagerne. Dog er det forskerens ansvar at stoppe et forsøg, hvis der indsamles løbende informationer om indsatsens effektivitet, og det, inden forsøget er tidssat til at stoppe, viser sig, at forsøget enten virker eller ikke gør. 

Andre særligt sårbare deltagere kan være personer med en institutionel relation til myndigheden eller forskeren, dvs. personer, som vil have svært ved at sige nej tak til at deltage.

Forskeren er ansvarlig for, at indsamlede personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab

I Danmark findes der regler for, hvordan persondata skal indsamles, opbevares og må indgå i forskning. Centerets data anonymiseres og opbevares hos Danmarks Statistik. Inden et forsøg indsamler data eller ansøger om adgang til data hos Danmarks Statistik, skal forskeren indhente en datatilladelse hos Datatilsynet, som også præciserer, hvad data skal bruges til. Data må ikke videregives til andre personer. Konklusioner, grafer og tabeller må ikke referere til grupper af personer på under tre individer eller på anden vis gøre det muligt at identificere enkelindivider i datamaterialet.

Forskeren skal gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden

Da forskning skal komme samfundet til gavn forventes det, at forskeren publicerer resultaterne. Både positive og negative effekter skal oplyses, ligesom nuleffekter også skal arpporteres. Det kan være svært at få et nulresultatet publieret i et akademisk tidsskrift, og derfor er det vigtigt, at forskeren også har adgang til steder, hvor de kan oplyse om deres nulresultater. På centrets hjemmeside, beskriver vi alle resultaterne fra vores forsøg – hvad enten de virkede eller ej.