Etik

God forskningsetik

Samfundsvidenskabelig forskning er underlagt retningslinjer for god forskningsetik udformet af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. Effektevalueringer adskiller sig ikke fra anden samfundsvidenskabelig forskning i etikkens øjne og er derfor underlagt samme regelsæt. 

De fem grundlæggende præmisser for god forskningsetik diskuteres i nedenstående. Den fulde tekst kan læses her.

Hvordan vi opholder gode forskningsetiske skikke i centrets effektevalueringer, uddybes i nedenstående:

Forskeren skal være uafhængig, uden en direkte økonomisk eller anden personlig interesse i forskningsresultatet

De fleste af centerets effektevalueringer laves i samarbejde med en offentlig myndighed eller frivillig organisation. Centeret evaluerer, om indsatsen har den ønskede effekt, men har ofte ikke ekspertviden om selve indholdet i indsatsen og heller ikke en direkte interesse i at finde et positivt eller negativt resultat. Dvs. det forventes, at forskeren ikke er affilieret med den frivillige eller private organisation eller offentlige myndighed, som gennemfører indsatsen (fx i form af aktier, medlemskab, ansættelse, rådgivning eller lignende). 

På centerets projektsider vil det fremgå, hvis forskeren har en tilknytning til den indsatsen, som evalueres.

En fordel ved at udføre lodtrækningsforsøg er, at forskere ikke kender og dermed ikke kan påvirke resultatet af evalueringen på forhånd. Derfor medvirker metoden til at sikre forskerens uafhængighed.

Forskeren skal tage hensyn til de personer, som er genstand for forskningen og forskningen skal gøre nytte

Effektevalueringer laves sjældent for deltagernes skyld. De laves for at blive klogere på, om en indsats virker, og om pengene er givet godt ud. Denne viden kan komme fremtidige brugere til gode og medvirke til at ressourcer benyttes fordelagtigt.  

Hvis en effektevaluering udarbejdes på grundlag af eksisterende data, som er indrapporteret til Danmarks Statistik eller fx Center for Undervisningsmiljø, er der ikke krav om at informere deltagerne om, at de medvirker i et forskningsprojekt. 

Børn og unge anses ofte for at være særligt sårbare deltagere. Derfor er det ekstra vigtigt, at forskere gør sig umage med at mindske eventuelle gener – både mht. at blive stillet personlige eller svære spørgsmål i spørgeskemaundersøgelser eller hvordan indsatsen – inkl. eventuelle sideeffekter - påvirker barnet.

Ofte er forskeren ikke ansvarlig for at designe selve indsatsen, og der kan stilles spørgsmålstegn ved, om forskeren har et etisk ansvar for indsatsens effekt på deltagerne. Dog er det forskerens ansvar at stoppe et forsøg, hvis der indsamles løbende informationer om indsatsens effektivitet, og det, inden forsøget er tidssat til at stoppe, viser sig, at forsøget enten virker eller ikke gør. 

Andre særligt sårbare deltagere kan være personer med en institutionel relation til myndigheden eller forskeren, dvs. personer, som vil have svært ved at sige nej tak til at deltage.

Forskeren er ansvarlig for, at indsamlede personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab

I Danmark findes der regler for, hvordan persondata skal indsamles, opbevares og må indgå i forskning. Centerets data anonymiseres og opbevares hos Danmarks Statistik. Inden et forsøg indsamler data eller ansøger om adgang til data hos Danmarks Statistik, skal forskeren indhente en datatilladelse hos Datatilsynet, som også præciserer, hvad data skal bruges til. Data må ikke videregives til andre personer. Konklusioner, grafer og tabeller må ikke referere til grupper af personer på under tre individer eller på anden vis gøre det muligt at identificere enkelindivider i datamaterialet.

Forskeren skal indhente samtykke fra de, som personligt inddrages i forskningen, og pågældende skal oplyses om, at deltagelse er frivillig

Enkeltpersoner, som deltager i et forskningsforsøg skal oplyses om projektets hensigt samt risici ved at deltage i forsøget og personen skal aktivt give samtykke til at deltage i forsøget. I samtykkeerklæringen vil det fremgå, at deltageren kan trække sin deltagelse i løbet af forsøget. 

Samtykkeerklæringen gælder kun for forskningen og ikke for selve indsatsen, med mindre at forskeren i sjældne tilfælde også administrerer indsatsen. Derfor indsamles der sædvanligvis ikke samtykkeerklæringer for forsøg i skoler, hvor skolelederen eller læreren tilmelder hele klasser til indsatsen, og hvor forskningsforsøget ikke pålægger elever en ekstra byrde i form af spørgeskemaundersøgelser.

Forskeren skal gøre sine forskningsresultater tilgængelige for offentligheden

Da forskning skal komme samfundet til gavn forventes det, at forskeren publicerer resultaterne. Både positive og negative effekter skal oplyses, ligesom nuleffekter også skal arpporteres. Det kan være svært at få et nulresultatet publieret i et akademisk tidsskrift, og derfor er det vigtigt, at forskeren også har adgang til steder, hvor de kan oplyse om deres nulresultater. På centrets hjemmeside, beskriver vi alle resultaterne fra vores forsøg – hvad enten de virkede eller ej.

Er du forsker og har brug for forskningsetisk sparring på en effektevaluering?

På TrygFondens Børneforskningscenter har vi valgt at etablere et rådgivende etikpanel, som gennemlæser og giver sparring på din forskningsetiske protokol. Dermed ønsker vi at medvirke til en mere aktiv diskurs om forskningsetik i samfundsvidenskabelig forskning og at fremme udviklingen af praksisviden og ’best practice’ i god forskningsetik.

Alle forskere, som planlægger en samfundsvidenskabelig (dvs. social, skole eller kriminalpræventiv) effektevaluering på børne- og ungeområdet i Danmark, er velkommen til at benytte sig af vores tilbud. Ansøgninger kan indsendes via nedenstående skema. 

Det skal bemærkes, at vores tilbud er rådgivende og ikke en egentlig forskningsetisk godkendelse.

Etikformular

Du finder vores etikformular her. Centerets etikformular kan benyttes af forskere, som planlægger en effektevaluering på børne- og ungeområdet i Danmark med en social-, skole- eller kriminalpræventive indsats.

Hvis du har spørgsmål om forskningsetik på TrygFondens Børneforskningscenter, er du velkommen til at kontakte, centerleder, Simon Calmar Andersen.