Digitale hjælpemidler

En af de store udfordringer i danskundervisningen er at udvikle børns læseevner, så børn ikke kun formår at afkode en tekst, men også kan forstå en tekst på et dybere plan. I dette studie tager forskere udfordringen op ved at bruge computeren som et læringsredskab, og de finder gode resultater.    

Periode:

2015 (september til december).

Målgruppe:

Børn i 2. klasse.

Antal deltagere:

1013 elever, fordelt i 47 klasser.    

Indsats:

Eleverne afprøvede et nyudviklet, digitalt læringsredskab, hvor eleverne sidder foran en computer og læser tekster, de ikke har læst før. Forud for læseøvelserne taler læreren med eleverne om læsestrategier og ord relateret til teksten.

Computeren kan præsentere teksten på tre måder - med aftagende grader af hjælp:

I version C, der kun er beregnet til elever, som har svært ved at læse ord, bliver teksten læst op af computeren, mens eleven lytter og følger med på skærmen. Når computerstemmen læser et ord op, bliver det samtidig lyst op. Efterfølgende testes eleven i, om vedkommende fulgte med. Det sker ved, at eleven skal identificere og klikke på bestemte ord i teksten.

I version B bliver teksten ikke læst op, og eleven skal selv prøve at læse teksten. Hvis der er et ord, som eleven ikke kan læse, kan han eller hun få hjælp. Typen af hjælp afhænger af ordet. De svære ord kan eleven få opdelt i mindre dele og i nogle tilfælde få læst højt. Ved andre ord kan eleven få læst et ord op, der rimer på ordet. Og nogle ord kan eleven først få læst højt, når han eller hun har kunnet identificere ordet blandt andre ord. Når eleverne har læst teksten, bliver eleverne stillet nogle opgaver hertil.

Version A skal eleverne først læse ved den efterfølgende lektion. Her får eleverne ikke hjælp – kun de sværeste ord kan de få læst op. Efterfølgende snakker læreren med eleverne om, hvad teksten handler om.

Lærerene fik besked på at bruge læringsmaterialet i mindst fem lektioner (á 45 minutter) om ugen gennem de 13 uger, indsatsen varede.

Se også denne video for en gennemgang af forløbet.

Forskning:

Blandt deltagerklasserne trak forskerne lod om, hvilke klasser, der skulle modtage indsatsen med de digitale læringsredskaber, og hvilke klasser, der skulle agere som kontrolgruppe. Ved at trække lod kunne forskerne med større sandsynlighed sige, at resultaterne skyldtes indsatsen og ikke andre forskelle mellem klasserne.

Kontrolgruppen var ”aktiv”, dvs. den også modtog en indsats med udvalgt læringsmateriale. Kontrolklasserne skulle anvende en metode, som forskning hidtil har fundet mest effektfuld i at lære elever at afkode tekster. 

Effekten af indsatsen blev målt på to parametre: Elevernes tekstafkodning (at kunne læse de enkelte ord) og læseforståelse. Sidstnævnte blev opdelt yderligere i to:

  • Litterær tekstforståelse: At forstå, hvad der foregår i en teksts fortælling (de faktuelle forhold, begivenheder og karakterer).
  • Inferentiel tekstforståelse: At kunne udlede, hvad teksten reelt handler om (den dybere mening med en fortælling – det, der ikke nævnes direkte i teksten)    
 

Resultater:

Sammenlignet med kontrolgruppen blev eleverne i indsatsgruppen signifikant bedre til at forstå en tekst. Både elevernes litterære og inferentielle tekstforståelse var signifikant bedre i indsatsklasserne. Da indsatsklasserne var oppe imod kontrolklasser, der modtog en metode, som hidtil har skabt de bedste resultater på elevers tekstafkodning, var det muligt, at kontrolklasserne her ville være bedre. Men det er ikke tilfældet: Der er ikke nogen signifikant forskel på de to grupper af klasser i forhold til at kunne afkode tekster.

Sammenlignet med kontrolgruppen blev eleverne i indsatsgruppen signifikant bedre til at forstå en tekst. Både elevernes litterære og inferentielle tekstforståelse var signifikant bedre i indsatsklasserne.

Da indsatsklasserne var oppe imod kontrolklasser, der modtog en metode, som hidtil har skabt de bedste resultater på elevers tekstafkodning, var det muligt, at kontrolklasserne her ville være bedre. Men det er ikke tilfældet: Der er ikke nogen signifikant forskel på de to grupper af klasser i forhold til at kunne afkode tekster.    

Projektgruppe

Kommer...

Publikationer

Ingen emner.

I pressen

Ingen emner.

Øvrige links

Ingen emner.