Metaanalyse af sprogindsatser
Metaanalyse af sprogindsatser
Det er helt afgørende at finde metoder til at understøtte børns sprogudvikling, da forskning viser, at der er en stor social og etnisk betinget kløft mellem børns kompetencer ved skolestart, som har betydning for børnenes videre livsmuligheder (Bleses, Jensen m. fl., 2016).
Omfattende international forskning har vist, at dagtilbud har en positiv effekt på børns kompetencer, herunder de sproglige kompetencer. Forskere ved TrygFondens Børneforskningscenter1 - i samarbejde med udenlandske forskere1 og Rambøll1 – er gået et skridt dybere ved at undersøge effekten af de seneste 25 års forskning af konkrete metoder til at styrke læringsmiljøer i dagtilbuddet eller i hjemmet ift. børns sproglige udvikling.
Det er første gang, at nogen forsøger at danne et overblik over både hvilke typer af pædagogiske metoder, der er blevet udviklet og afprøvet over de seneste 25 år til at styrke læringsmiljøet over for børn mellem 0 og 5 år og hvilke af disse, der har en dokumenteret effekt på børns talesproglige (fx ordforråd, grammatik) og førskriftlige kompetencer (fx at kunne rime, bogstavkendskab).
Resultatet af metaanalysen er udkommet i en formidlende rapport er primært pædagogstuderende (evt. lærerstuderende) samt pædagogiske konsulenter og andre fagpersoner i kommunerne, der arbejder med sprogindsatser rettet mod børn i alderen 0-5 år. Der udarbejdes en videnskabelig artikel på engelsk (Bleses, Højen m.fl., under udarbejdelse).
Vi har identificeret tre overordnede pædagogiske tilgange til at understøtte det sproglige læringsmiljø i dagtilbud eller i hjemmet. De tre tilgange består hver af mellem to og seks underkategorier: Generel stimulering har – uanset om det er forældre eller pædagoger, der gennemfører sprogindsatsen – ikke målrettet fokus på bestemte sproglige kompetencer og sprogstimuleringen foregår ofte løbende henover dagen. Fokuseret stimulering har fokus på at enten pædagoger, forældre eller forskere understøtter udvalgte sproglige kompetencer ofte med en form for struktureret og målrettet indsats. Omfattende stimulering indbefatter tilgange, hvor sprog og førskrift understøttes som led i en bredere struktureret indsats, der også omfatter andre kognitive og socioemotionelle kompetencer.
Næsten alle tilgange til at understøtte det sproglige læringsmiljø har positiv effekt på børns sprog. Effekten er størst for førskrift. De mest robuste resultater for førskrift ses ved studier af Pædagogbaseret bogfokuseret stimulering. For sprogindsatserne i dagtilbud gælder at den sproglige gevinst er ud over den gevinst studier har vist, at børn får af at gå i dagtilbud frem for at blive passet hjemme.
Danske studier i børnehaven og vuggestuen bekræfter metaanalysens overordnede resultater og peger på at indsatserne fra primært USA og andre engelsktalende lande godt kan overføres til en dansk kontekst på en måde, så de styrker børns sprogudvikling. Resultatet af metaanalysen er derfor godt nyt til den pædagogiske praksis. Vi kan dokumentere den forskel pædagoger kan gøre for børns sprog, også i en dansk pædagogisk kontekst.
Supplerende bilag til rapporten findes her:
1Den systematiske forskningskortlægning, som danner grundlag for denne rapport, udspringer af to forskningsprojekter, nemlig Fart på sproget, finansieret af Socialministeriet i perioden 2012-2015, samt projektet Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen, finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i perioden 2015-2018.
Metaanalysen er gennemført af professor Dorthe Bleses (hovedansvarlig), lektor Anders Højen, professor Peter Jensen og videnskabelig assistent Thomas Lind Andersen, TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, professor emeritus Philip Dale, University of New Mexico, professor Laura Justice, Ohio State University og business manager Line Dybdal fra Rambøll Management Consulting.
